Alenemor - fuld fart fremad

Tekst: Stine Mørch Jensen og Lotte Tobiasen, oktober 2012
Foto: Louise Helmer Nielsen

Ann med sin sønAnn blev gravid efter sin første operation, hvorefter hun havde kæmpet sig op at gå igen. Hun havde ikke svært ved at blive gravid, og graviditeten forløb også, som den skulle. Jonas blev født ved et planlagt kejsersnit, selvom Ann havde tænkt sig at føde naturligt. – Jeg valgte alligevel til sidst et kejsersnit, da lægerne var bange for en styrtfødsel, fortæller Ann. – Det kunne være farligt for mit helbred, så det turde jeg ikke risikere.

- Inden jeg blev gravid, spekulerede jeg en del over, om graviditeten ville betyde noget for min krop og min gangfunktion. Jeg prøvede at spørge nogle læger om det, men fik ikke rigtigt noget klart svar. Heldigvis tog jeg ikke særlig meget på, så jeg kunne faktisk fortsætte med at gå det meste af graviditeten. Kun til sidst fik jeg en kørestol til aflastning.

Ann mistede sin mand ved en ulykke under graviditeten og er nu alenemor. Det er ikke nemt, om man er rygmarvsskadet eller ej. Hverdagen med en lille krudtugle på tre år er fyldt med aktiviteter og en masse praktiske gøremål. Ann måtte for et par år siden erkende, at hun rent fysisk ikke kunne magte at være alene med Jonas. – Kommunen snakkede om, at jeg kunne få Jonas i aflastning, men det var jeg ikke vild med, fortæller Ann. – Jeg synes da, det er bedre, at jeg får hjælp herhjemme, så Jonas kan være sammen med mig i stedet for at skulle være hos fremmede. Hun ville derfor gerne have en hjælpeordning (BPA), og det lykkedes hende også til sidst, men ikke uden kamp med kommunen. – Det er måske lidt atypisk, at jeg har hjælpeordning, for jeg er selvhjulpen med hensyn til min egen personlige pleje, men heldigvis gik det op for kommunen, at det er vigtigt at hjælpe mig, så min sygdom ikke går ud over Jonas.

Ann har hjælper på hver dag fra kl. 15.00 til kl. 8.00 næste morgen. Dette gør, at hun kan få en hverdag til at fungere sammen med sin livlige søn.

Dagen starter med, at Ann vækker sin søn, hvorefter han får hjælp af hjælperen til at komme i tøjet. Efter morgenmaden afleverer Ann Jonas i børnehaven og har derefter tid til bl.a. at passe sin træning og jobsøgning. Når hjælperen er mødt ind kl. 15.00, henter Ann Jonas i børnehaven, og eftermiddagen står på kvalitetstid sammen med ham.

Om aftenen er det ligesom hos alle andre familier: Der bliver handlet, lavet mad, badet og gjort klar til sengetid. Om natten sover sønnen ikke særlig godt, men vågner ofte. Ann har svært ved at stå op af sengen mange gange i løbet af en nat, fordi hun har meget ondt, men løser dette problem ved at lade hjælperen bære Jonas ind til hende, når han græder, og tilbage til hans egen seng, når han er faldet til ro igen.

Ann med sin sønJonas har ikke umiddelbart haft nogen større reaktion på, at mor er rygmarvsskadet og oftest sidder i kørestol. - Men på den anden side, han har jo heller ikke prøvet andet, siger Ann og tilføjer: - Han ser det vist nærmere som en fordel. Han elsker, når vi kører ræs på el-scooteren.

- Jeg har da tænkt en del over, hvad det betyder for ham, at han er sammen med hjælpere, som jo ikke er en del af familien, fortæller Ann. – Han skal jo helst ikke knytte sig for meget til dem, for de kan jo rejse fra den ene dag til den anden, men det tror jeg faktisk heller ikke, han gør. Han siger nogle gange, at han kun vil være sammen med mig. Det er selvfølgelig skidt, hvis hjælperen er nødt til at hjælpe ham med noget, som jeg ikke selv kan klare, men det er da rart nok, at han foretrækker mig.

Anns liv med hjælpeordningen fungerer godt nu, men det har ikke altid været let. – Jeg syntes, det var svært i starten. Jeg vil jo helst selv passe min dreng, og jeg har været ked af at skulle have andre til at hjælpe. Nu har jeg accepteret, at sådan er det bare, fortæller Ann og tilføjer: – Det er jeg jo nødt til.

Kort om Ann

Alder: 31 år
Familie: Alenemor til dreng på 3 år
Beskæftigelse: Ledig fleksjobber
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Nedsat gangfunktion (går med krykker eller rollator), påvirket blære- og tarmfunktion, smerter
Rygmarvsskadens varighed: 6 år
Ann vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Ann

Frivillig på festival

Et godt netværk betyder alt