At slingre som en beruset - når man ikke er det

Tekst: Lotte, november 2012

Min balance er ikke særlig god, og jeg slingrer en del, især når jeg går langsomt og står stille. Jeg forestiller mig, at jeg ligner en, der er beruset – ikke særlig fedt, når det ikke er det, jeg er, og det i øvrigt er tirsdag formiddag.

En dag var jeg lige gået ud fra frisøren og skulle over et stort kryds. Mens jeg ventede på grønt lys, støttede jeg mig som sædvanligt til lygtepælen for ikke at slingre for meget. Jeg synes ikke, det er så rart at stå og klamre sig til en pæl, så jeg har forsøgt at udvikle en stil, hvor jeg står lidt nonchalant og læner mig op ad pælen.

Jeg stod således og følte mig temmelig smart og tjekket med mit nye hår og de pæne bukser.

Lyset skiftede til grønt, og hvad skete der så? Jeg trådte fem skridt ud i fodgængerfeltet, og så lå jeg ellers der.

Selvværdet ryger i bund

Væk var følelsen af at være smart og tjekket. Frem kom følelsen af skam og ydmygelse og af at være klodset og utjekket. Dertil kom en frygt for, at lyset ville skifte, og jeg ville blive kørt over. En bekymring over, om bukserne havde taget skade, og så som det sidste jeg registrerede: en voldsom smerte i knæ og albuer.

Jeg ved med min fornuft, at noget sådant kan ske for enhver, og at man ikke skal tage det så tungt. Men faktum er bare, at når dette ikke er et enkeltstående tilfælde, så sætter oplevelsen sig som en reel frygt for at falde og komme til skade, og den påvirker selvværdsfølelsen. Jeg ved godt, at jeg som person er den samme, uanset om jeg falder eller ej, men det opleves bare som ydmygende og nedværdigende.

Dertil kommer så det forhold, at førstehåndsindtrykket uundgåeligt betyder rigtig meget. Hvad tænker den mandlige fodgænger, som jeg stod og gjorde mig lidt lækker over for?

Og hvad ville han tænke, hvis jeg tog konsekvensen af mine mange fald og begyndte at gå med stok eller rollator? Ville det gøre mig mere attraktiv?

Jeg ved det ikke – og jeg tør heller ikke spørge.

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt. 

Læs mere om Lotte

Begrænsninger skaber privilegier

Pension – et uundgåeligt valg

Frivilligt arbejde er også arbejde

Når fordommene tager over

Den svære start med hjælpemidler

Kørestol hjælper på selvopfattelsen

Stil krav til dine hjælpemidler

Accepter situationen, som den er

Lad os bryde tavsheden

Prutter og pokerfjæs

Når rygmarvsskaden overskygger det væsentlige

Tak, jeg har det skidt!

Det gode fællesskab

Den svære balancegang

Feriemålet skal vælges med omhu