Begrænsninger skaber privilegier

Tekst: Lotte, november 2012
Foto: Louise Helmer Nielsen

Skal jeg finde en overskrift til mit liv, popper to modsætninger op i mit hoved: privilegier og begrænsninger. Om jeg synes, det er det ene eller andet, der er mest af, kommer an på, om jeg skal svare på en god eller dårlig dag.

Hvordan kan en rygmarvsskade betyde, at jeg både føler mig privilegeret og begrænset?

Begrænset er jeg, fordi jeg har måttet opgive mine elskede vandreture over stok og sten. Fordi jeg ikke længere kan lave gymnastik, danse og hoppe rundt, som det passer mig. Fordi jeg ikke kan deltage i særlig mange ting ude i byen pga. et meget begrænset antal ture med handicapkørsel.

Men privilegeret er jeg, når jeg kan sidde i min elskede krog i haven med en god bog, præcis når det passer mig og solen. Når jeg kan tage på lange ferierejser, når det passer mig – og pengepungen – uden hensyntagen til ferieregnskab og kollegers planer. Og når jeg altid står i døren og vinker farvel til min søn, når han skal i skole, og altid er der, når han kommer hjem og har lyst til at fortælle om dagens oplevelser.


Lotte og hendes søn

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Lotte

Pension – et uundgåeligt valg

Frivilligt arbejde er også arbejde

Når fordommene tager over

Den svære start med hjælpemidler

Kørestol hjælper på selvopfattelsen

Stil krav til dine hjælpemidler

Accepter situationen, som den er

Lad os bryde tavsheden

Prutter og pokerfjæs

At slingre som en beruset – når man ikke er det

Når rygmarvsskaden overskygger det væsentlige

Tak, jeg har det skidt!

Det gode fællesskab

Den svære balancegang

Feriemålet skal vælges med omhu