Den svære balancegang

Tekst: Lotte, november 2012

Jeg har altid nydt at have gæster til fødselsdage og lignende. Det er på den ene side super hyggeligt og vigtigt for mig, da jeg i det daglige er meget alene. Samtidig er det også rigtig hårdt. Skal jeg f.eks. have otte gæster til spisning, begynder jeg flere uger inden at købe ind, forberede mad til fryseren osv.

Bordet bliver dækket dagen inden, men trods alle disse forberedelser, ender det altid med, at jeg går alt for meget på selve dagen og får frygteligt ondt. Folk er søde til at tilbyde deres hjælp, men jeg synes, det er lettest at gøre det selv, og kan heller ikke lide at afbryde gæsterne i deres hyggelige snak, når næste ret skal gøres klar.

Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skal gøre ved det. Skal jeg tage konsekvensen og lade være med at invitere hjem, men i stedet holde fødselsdage på en café? Eller måske bide stoltheden i mig og på forhånd meddele mine gæster, at jeg inviterer dem, fordi jeg rigtig gerne vil se dem, men at jeg er nødt til at bede dem løse en opgave, som jeg tildeler dem?

Jeg tror såmænd, mine venner og familie vil have forståelse for begge løsninger. Det er bare mig selv, der skal lære at tackle skuffelsen over ikke at kunne gøre det, jeg allerhelst vil, og lære at bede om og tage imod hjælp.

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.