Den svære start med hjælpemidler

Tekst: Lotte, november 2012
Foto: Louise Helmer Nielsen

Lotte på sin ståstøttestolDe to første hjælpemidler, jeg fik, var en badebænk og en stå-støtte stol. Jeg tøvede længe med at søge, da jeg syntes, det var ubehageligt og grænseoverskridende at skulle bruge disse hjælpemidler. Den følelse har jeg heldigvis ikke mere. I stedet er jeg bare glad for mine hjælpemidler.

Badebænken pynter ikke, men nu kan jeg tage bad uden at få ondt. Jeg kan nå ned til mine fødder og vaske dem, og jeg er ikke i så stor risiko for at falde. Så lever jeg med, at den fylder og skæmmer på badeværelset, og at vandforbruget er steget, fordi det er så rart at sidde godt under bruseren.

Stå-støtte stolen er uundværlig i køkkenet, hvor den gør mig i stand til at lave mad. Da jeg fik den, fandt jeg ud af, at min mangeårige modvilje mod at skrælle kartofler ikke skyldes, at selve skrælningen er så forfærdelig, men derimod at jeg stod og fik ondt. Det kan lyde som en bagatel, men det var en rigtig dejlig erkendelse at få, da jeg har haft dårlig samvittighed over, at jeg altid har forsøgt at skubbe denne opgave over på andre i familien.

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Lotte

Begrænsninger skaber privilegier

Pension – et uundgåeligt valg

Frivilligt arbejde er også arbejde

Når fordommene tager over

Kørestol hjælper på selvopfattelsen

Stil krav til dine hjælpemidler

Accepter situationen, som den er

Lad os bryde tavsheden

Prutter og pokerfjæs

At slingre som en beruset – når man ikke er det

Når rygmarvsskaden overskygger det væsentlige

Tak, jeg har det skidt!

Det gode fællesskab

Den svære balancegang

Feriemålet skal vælges med omhu