Depression og selvmordstanker

Tekst: Lotte Tobiasen, oktober 2012

Umiddelbart ser Frederik ud til at være en glad gut, men som det så ofte er tilfældet med rygmarvsskadede, bedrager skinnet. Frederik har døjet med både depression og selvmordstanker og er pt. i medicinsk behandling for at lindre symptomerne. 

De depressive symptomer skyldes ifølge ham selv hans rygmarvsskade.

- Jeg har altid været meget fysisk aktiv, og jeg er dybt frustreret over, at jeg ikke længere kan klare alt det, jeg gerne vil.  

Frederik har også oplevet et meget stort pres fra kommunens side. Han gik således i en lang periode og var meget bekymret for, om han kunne beholde sit hus og blive ved med at have sin søn boende, fordi han ikke længere havde sit arbejde. Han følte, at kommunen ikke tog ham alvorligt, og at man tøvede med at give ham den nødvendige hjælp i form af dækning af merudgifter samt en førtidspension.

Disse ting har han fået nu, og det har givet tryghed og ro i sindet, at de økonomiske forhold nu er i orden.

De følelser, der har været forbundet med at nå hertil, er imidlertid ikke forsvundet sammen med bekymringen. - Det værste, jeg nogensinde har oplevet, er kampen mod det offentlige, kommer det med eftertryk fra Frederik. - Jeg synes, jeg har stået meget alene med det, og det har simpelt hen været umenneskeligt. Jeg ville faktisk hellere have ligget tre måneder mere på Hornbæk, hvis det havde betydet, at tingene var faldet på plads, da jeg kom hjem.

Jeg ville mere end bare cykle

Frederik har oplevet kommunens behandling af ham som krænkende og nedværdigende.

- De kunne f.eks. finde på at sige, at det var flot, at jeg kunne cykle, men de forstod slet ikke, at jeg ikke kunne det hele. At jeg f.eks. ikke både kan arbejde og passe min dreng. 

Frederik føler, at det er, som om der er nogle, der kun forholder sig til det, de kan se. F.eks. har han ofte hørt, at ”du ser jo godt ud”, underforstået, at så går det nok også godt. - Ja, jeg ser godt ud, når jeg har sat mit hår, men de kan jo ikke se, at jeg er fuldstændig smadret, når jeg kommer hjem fra mødet, siger Frederik og ser helt opgivende ud.

Han fortsætter: - Jeg forstår slet ikke, at kommunen ikke kan se, at krop og psyke påvirker hinanden. Jeg har fået det bedre psykisk, fordi jeg har vænnet mig til mit nye liv og er blevet i stand til at se nye muligheder. Det har da haft stor betydning for min krop. Jeg kan mærke, at jeg fysisk har fået det bedre i takt med, at humøret er blevet bedre. 

Kort om Frederik

Alder: 37
Familie: Enlig far til søn på 10 år. I parforhold
Beskæftigelse: Førtidspensionist
Diagnose: Inkomplet non-traumatisk paraplegi pga. tumor og syrinx
Følger: Spasticitet i benene, nervesmerter og føleforstyrrelser samt depression og hukommelsesbesvær
Rygmarvsskadens varighed: 2,5 år
Frederik vil gerne være anonym. Hans identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Frederik

Viagra-ben og viljestyrke

Pot og lange, uldne underbukser

Hornbæk er som en familie

Mit hjem skal ikke ligne en hjælpemiddeludstilling

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

Jeg er blevet en bedre far

Den lammende uvidenhed

Lækker i kørestol

Kærlighed kan stadig lade sig gøre