Det gode fællesskab

Tekst: Lotte, november 2012

En gang om ugen synger jeg i et kor, hvis medlemmer alle har en funktionsnedsættelse. Jeg kunne godt synge i et almindeligt kor, men det er dejligt og befriende at være i et forum, hvor jeg ikke skiller mig ud. Her er der ingen, der står op, når vi synger. Jeg kan lufte eventuelle aktuelle frustrationer over et eller andet med relation til mit handicap, men som udgangspunkt er vi bare sammen om at synge og have det hyggeligt. Det er sådan noget, der giver energi.

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Lotte

Begrænsninger skaber privilegier

Pension – et uundgåeligt valg

Frivilligt arbejde er også arbejde

Når fordommene tager over

Den svære start med hjælpemidler

Kørestol hjælper på selvopfattelsen

Stil krav til dine hjælpemidler

Accepter situationen, som den er

Lad os bryde tavsheden

Prutter og pokerfjæs

At slingre som en beruset – når man ikke er det

Når rygmarvsskaden overskygger det væsentlige

Tak, jeg har det skidt!

Den svære balancegang

Feriemålet skal vælges med omhu