Feriemålet skal vælges med omhu

Tekst: Lotte, november 2012
Foto: Privat

Lotte i TanzaniaDa jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, nyder jeg, at jeg kan holde ferie, når det passer mig. Min dreng og jeg er vilde med at rejse i Afrika og har fundet en rejseform, der tilgodeser mine behov. Jeg kan ikke længere holde til at rejse med offentlig transport, slæbe på min bagage, ligge i telt osv. I Afrika kan vi imidlertid sagtens slippe for disse ting, fordi prisniveauet tillader os at købe os til hjælp og luksus.

Jeg kan ikke bruge min manuelle kørestol i Afrika, fordi tilgængeligheden er dårlig og jeg rejser uden voksen ledsager. Til gengæld kan vi køre i taxa en hel dag for næsten ingen penge og på den måde komme ud at se en masse. Jeg oplever derfor, at jeg i Afrika kan kompensere for min funktionsnedsættelse på en måde, som ikke er mulig i Danmark af økonomiske og praktiske årsager.

Færre smerter

I øvrigt har jeg færre smerter, når jeg er i Afrika. Om det skyldes varmen, at jeg ikke laver så meget fysisk, eller om det handler om, at de dejlige ferieoplevelser fjerner fokus fra smerterne, ved jeg ikke. Men dejligt er det jo, og derfor opfatter jeg altid mine køb af flybilletter som en rigtig god investering.

Når vi er ude at rejse, klarer jeg mig uden de hjælpemidler, jeg er vant til i det daglige, og jeg må leve med at vække lidt opsigt, når jeg kommer med min stok. Når vi så til gengæld holder ferie hjemme i Danmark, vælger vi at holde den f.eks. på Feriecenter Slettestrand, hvor jeg ved, at jeg ikke er den eneste med et handicap, og hvor alt er super tilgængeligt.

I virkeligheden kan jeg sagtens bo i et almindeligt sommerhus, fordi jeg kan gå. Jeg synes bare, det er så befriende at holde ferie et sted, hvor jeg ved, det hele er i orden for mig. At jeg ikke behøver at være bange for at falde på badeværelset, fordi der ikke er nogen badebænk eller greb på væggen, og hvor der ikke er trin og trapper. Men vigtigst af alt er nok det rent psykologiske, at jeg har brug for at være nogle steder, hvor jeg ikke skiller mig ud, men bare kan føle mig ganske normal.

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Lotte

Begrænsninger skaber privilegier

Pension – et uundgåeligt valg

Frivilligt arbejde er også arbejde

Når fordommene tager over

Den svære start med hjælpemidler

Kørestol hjælper på selvopfattelsen

Stil krav til dine hjælpemidler

Accepter situationen, som den er

Lad os bryde tavsheden

Prutter og pokerfjæs

At slingre som en beruset – uden at være det

Når rygmarvsskaden overskygger det væsentlige

Tak, jeg har det skidt!

Det gode fællesskab

Den svære balancegang