Forskning - STIMO

Schweizisk forsøg

Også i Schweiz har forskere lykkedes med at få tre personer med rygmarvsskade til at generhverve funktioner takket være banebrydende teknologi. 

Tekst: Birgitte Bjørkman

Tre schweiziske rygmarvsskadede har forbedret deres færdigheder signifikant, efter at de har fået indopereret et elektrisk implantat i rygsøjlen, som har ”vækket” inaktiv rygmarvsvæv hos de tre forsøgspersoner. De kan nu gå ved hjælp af den elektriske stimulering. 

Det kliniske forsøg, STIMO - Stimulation Movement Overground - bliver ført an af de to professorer fra Lausanne, Grégore Courtine og Jocelyne Bloch. I deres forsøg bruger de en kombination af præcis epidural elektrisk stimulering - en lille elektrochip implanteres i rygmarven og styres trådløst via talestyring - og intensiv robotassisteret bevægelsestræning.

Selv om forskerne ikke forstår mekanismen fuldt ud, synes stimuleringen at vække det sovende spinalvæv under skadens niveau. Udfordringen for forsøgspersonerne er at lære at koordinere deres bevægelser, men de formåede allerede efter kun en uge med kalibrering at gå med kropsvægtstøtte, og deres muskelkontrol ved egen vilje forbedredes hastigt inden for fem måneders træning.

Efter afslutningen af ​​studiet kunne alle tre deltagere gå en distance på mere end en kilometer på et gangbånd uden brug af deres hænder som støtte. Det bemærkelsesværdige er, at selvom stimulatoren var konstant aktiv, viste de en evne til at stå stille og til sidst begynde at gå ved egen vilje. I modsætning til tidligere studier udløser intensitetstræningen således ændringer, som fører til forbedret funktion, selvom stimulatoren er slukket, hvilket er uden fortilfælde.

De endelige resultater forventes inden for 1 til 2 år, men allerede nu vil den epidurale stimuleringsteknik blive evalueret af en række forskningsinstitutioner. Holdet håber at kunne teste proceduren på flere typer rygmarvsskader, og det næste skridt bliver at gennemføre et fase II forsøg med en større patientgruppe.

Forskningen er støttet af Wings for Life Foundation.