Fremtidens boform

Fremtidens sociale boform:

Rygmarvsstærke sammen

Hvordan vil vi bo og leve? Alene eller sammen med andre i fællesskaber? Og har vi nogle særlige drømme, ønsker eller behov alt efter, hvor vi befinder os i livet? Det var det store og gennemgående tema for den workshop, som RYK afviklede i foråret. Resultatet af workshoppen foreligger nu i et skrift. Læs her om konklusionerne.

Tekst: Stig Langvad

Baggrunden for workshoppen var en bekymring blandt nogle medlemmer i RYK om fortsat at kunne leve godt og trygt og på sigt undgå ensomhed. 50 RYK-medlemmer deltog i workshoppen med et stort engagement, og de kom med adskillige holdninger, ideer og perspektiver til de opgaver, som de blev præsenteret for i grupper.
Det kan konkluderes, at rigtig mange gerne vil indgå og bo i fællesskaber – og det er uanset alder eller anden social indikator. Men der stilles store krav til de fællesskaber, som efterspørges, og de findes ikke som mulighed i deres optimale form. Det må være hovedkonklusionen!

Aldersmæssig spredning og særlig karakteristika

Der er ingen, der umiddelbart kan tænke sig at bo i et boligmiljø, der er en del af eller er placeret midt i et byggeri med plejeboliger eller for den sags skyld handicapboliger. Uanset alderen er der et ønske om at bo i fællesskaber med en stor aldersmæssig spredning. Dermed kan man konkludere, at der ikke er et generelt ønske om at indgå i bofællesskaber for seniorer – men blot i bofællesskaber.
Principielt er der ønske om at bo i fællesskaber af en vis størrelse, gerne på 200 beboere – men der må gerne være plads til tætte boliger med særlige karakteristika inden for det store fællesskab. Blot kræver det, at fællesskabet bæres af fælles interesser og livsanskuelse, og at der tages hensyn til social bæredygtighed.

Fordele ved synergi

Det var vigtigt for deltagerne i workshoppen, at de kan indgå i fællesskaber, hvor de kan og forventes at bidrage med egne ressourcer til gavn for fællesskabet, og nyde godt af synergier ved at bo og leve flere sammen med andre.
Der var mange, der godt kunne se ideen i, at flere personer med en rygmarvsskade bor tæt på hinanden i et fællesskab, der giver mulighed for at hjælpe hinanden med at løse dagligdagens udfordringer og følgerne af helbredets skavanker. De vil gerne nyde og yde.

Ligeværdige udfoldelsesrum

Uanset hvor meget det blev forsøgt, kunne ingen af deltagerne pege på et fællesskab med boliger, hvor der fuldt ud er taget højde for fuldstændig og lige adgang til at indgå i alle fællesskabets roller og aktiviteter. Det skal være muligt at kunne deltage i og fx være ansvarlig for madlavning, børnepasning, kaffesnak og regnskab Der skal være ligeværdige udfoldelsesrum for alle – fysisk såvel som åndeligt.
Der skal således være 100% tilgængelighed, også i forhold til at besøge og gå på toilettet hos hinanden. Faktisk var der flere deltagere, der har set og oplevet boliger og fællesskaber, hvor andre troede og gav udtryk for, at niveauet allerede var til stede, men at det alligevel ikke passede til alles ønsker og behov og derfor ville udelukke fra fuld deltagelse i fx madlavning.

Det, der var uenighed om

Der var stor enighed om, hvordan et fællesskab skal se ud, mens der var uenighed, når det gælder størrelsen og omfanget af fællesskabets forpligtelser, selvom der ikke var tale om markant uenighed men mere om, hvad det var for et ord, der lå længst fremme i munden.
Den største uenighed opstod ikke uventet i spørgsmålet om placeringen i by eller på land. Men selvom der var forskellige ønsker, var der enighed om, at et fællesskab af boliger, der ikke er placeret i nærheden af offentlig transport, indkøb og kulturelle tilbud ikke ville være acceptabelt.

Øvrige krav

Der var også en række andre krav, som blev præciseret af deltagerne. Krav, som nuværende boliger og deres faciliteter ikke lever op til i dag. Det gælder fx P-pladser i parkeringshuse med minimum 275 cm fra gulv til loft og en bredde på 3 - 400 cm. Opholdsmuligheder for overnattende gæster og ikke mindst personlige hjælpere. Og så må der også gerne være mulighed for og plads til små virksomheder og/eller kontorfællesskaber.

Det videre arbejde

Som opfølgning på arrangementet er RYK opfordret til at arbejde videre med etablering af fællesskaber og boliger, hvor vilkårene er til stede for at indgå i disse som 100% ligeværdige deltagere. Det vil kræve kontakt til og tilsagn fra pensionskasser eller andre investorer, yderligere dialog med medlemmer samt undersøgelse af erfaringer fra nær og fjern. Så realisering af drømmene og visionerne ligger desværre nok et stykke ude i fremtiden.
Men det haster med at finde løsninger og muligheder, fordi der er stor rift efter de gode muligheder i storbyerne og tæt ved den kollektive transport, fx på Refshaleøen i Københavns Havn.
RYK er fuldstændig klar over, at refleksionerne fra denne korte workshop ikke nødvendigvis repræsenterer den fulde sandhed, men enigheden på tværs af deltagerne antyder dog, at det ikke ligger langt væk fra det generelle ønske. På nuværende tidspunkt, hvor ingen andre har undersøgt dette emne, må det anses som værende det bedst kvalificerede bud lige nu på tanker og ønsker.

Den filantropiske forening Realdania og DUOS har bidraget til finansieringen af arrangementet, som blev planlagt, styret og beskrevet af Futu, der, som en del af forberedelsen, også gennemførte nogle kvalitative interviews. Tak til Realdania, DUOS og Futu.

”Fremtidens sociale boform for mennesker med en rygmarvsskade. Et samarbejde mellem RYK, Realdania & Futu / 2019” er et opsamlende skrift udarbejdet af Futu på baggrund af workshop afholdt i foråret 2019. 50 deltagende medlemmer har med deres forskellige erfaringer og perspektiver været medudviklere af skriftet.

 

Forslag til tekstbokse af ”citater” fra deltagerne:

Vi er eksperter i vores eget liv, og vores selvindsigt kan være inspirerende for hinanden!

Vi har lettere ved at lytte til hinanden og sige, hvad der er behov for – vi har gensidig sympati og respekt.

Vi kan bidrage med humor i ord og handling ved at køre på baghjul.

Vi er ”rygmarvsstærke” om os selv og som homogen gruppe.