Henrik Sångren - Vestdansk Center for Rygmarvsskade

Patienten som aktiv medspiller

- Selv om behandlerne tager de faglige beslutninger, er det meget vigtigt, at patienten er med hele vejen,
siger ny klinikchef på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

Tekst: Bente Ovesen, Mikkel Bundgaard og Viggo Rasmussen

- Jeg interesserer mig for rehabilitering i bred forstand, fortæller Henrik Sångren, der har været ny klinikchef på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) siden marts:
- Hvad sker der med folk, når de kommer alvorligt til skade og bliver patienter? Hvad sker der med deres personlige livshistorier, oplevelser og deres hverdag? uddyber han.
Efter fem måneders ’prøvetid’ på VCR sidste år søgte han stillingen som klinikchef for at få større indflydelse på, hvad der sker i rehabiliteringen.
- Generelt er jeg fascineret af, hvordan vi kan få patienternes erfaringer mere ind i det, vi laver. Det er jeg heldigvis ikke alene om. Lige nu har vi eksempelvis ændret vores hidtidige patientkonferencer til forløbsmøder. Forløbsmøderne udspringer af et forskningsprojekt på VCR og afholdes typisk tre gange i patientforløbet. På forløbsmøderne forsøger vi at få patienterne til at spille lidt mere ud. Patienterne kommer jo ikke uden forudsætninger. Vi forbereder selvfølgelig patienten til mødet, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad der er sværest for ham/hende lige nu og her. Og derfra arbejder vi os så rundt om hele patienten. Sammen med patienten.

Vil snakke med folk

- På den måde er patienterne med til at sætte deres egen dagsorden, siger Henrik med begejstret stemme og fortsætter:
- Det afgørende er, hvad der fylder mest for patienten. Som behandlerteam skal vi lytte, koordinere og spille bolden videre. Rehabiliteringen bliver på den måde mere dynamisk. Patienten bliver en slags aktiv medspiller og er med til at konstruere, hvor vi er henne lige nu, og hvad vi skal – sammen, forklarer klinikchefen.
Han understreger, at medarbejdernes faglige fundament altid vil være udgangspunktet for rehabiliteringsindsatsen.
- Vi bliver selvfølgelig aldrig helt jævnbyrdige. Vi har en faglighed, vi skal følge. Men selv om det er os behandlere, der tager de faglige beslutninger, er det meget vigtigt, at patienten føler, at han er med hele vejen.
Samtidig skal rehabiliteringsforløbet være relevant i forhold til patientens liv. Det liv, han kom fra, og det, han skal tilbage til. Også i forhold til kommunen og netværket.
Som klinikchef møder Henrik de fleste af sine patienter i ambulatoriet
- De mange administrative opgaver gør det vanskeligt for mig at varetage patienter i afdelingen, men også i ambulatoriet får vi den gode samtale. Gammeldags skemalagt stuegang er ikke min filosofi – egentlig vil jeg helst gå rundt på gangene for at snakke med de indlagte. Jeg vil i nærkontakt med mennesket bag, fortæller Henrik, der har to ugentlige dage med patienterne i klinikken.

Jævnbyrdig ledelse

Resten af klinikchefens arbejdstid går med administrative opgaver som kvalitetsarbejde, planlægning, personaleledelse og rigtig mange møder med eksterne samarbejdspartnere.
- Jeg har netop været til møde med neurokirurgerne om samarbejdet omkring overgangen fra akut patient i Aarhus til genoptræning her i Viborg, fortæller han.
Som klinikchef er Henrik en del af en funktionsledelse, organiseret under afdelingen Neurologi på Regionhospitalet Viborg. Funktionsledelsen på VCR består i øvrigt af en oversygeplejerske, en overfysioterapeut, en ledende ergoterapeut og den forskningsansvarlige overlæge.
- Vi er jævnbyrdige i ledelsen, og formen sikrer tværfagligheden, understreger klinikchefen.  
VCR har et formaliseret samarbejde med tarmafdelingen og urologerne i Aarhus. Håndkirurgisk ekspertise hentes på Rigshospitalet. Sårpleje klarer man hovedsageligt selv, plastikkirurgerne inddrages ad hoc. 

Et spørgsmål om rehabiliteringspotentiale

VCR optager patienter fra både Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Men det kan af og til give udfordringer, at man har en landsdelsspecialfunktion.
- For eksempel kan praktiske forhold i regionerne udløse et dilemma om, hvorvidt undersøgelser skal foregå hos specialister i Odense eller i Aarhus. Jeg tænker jo, at vores patienter er fagligt bedst dækket ind ved at være i kontakt med en afdeling med specialiseret viden og erfaring med rygmarvsskadede patienter. Men det kan udløse store kørselsudgifter til den enkelte patient.
- Alle rygmarvsskadede, som kan profitere af højtspecialiseret rehabilitering, kommer på VCR, fastslår Henrik og forklarer:
- Der er rygmarvsskadede patienter – hvor den lægelige vurdering er, at rygmarvsskadens omfang eller patientens funktionsevne ikke kræver rehabilitering på højt specialiseret niveau.  Hvis neurokirurgerne eksempelvis vurderer, at der ikke er et rehabiliteringspotentiale/-behov, så udskrives patienten til videre rehabilitering i kommunalt regi.
På VCR modtages de komplicerede rygmarvsskadepatienter, altså hvor der både er svære lammelser og blære- og tarmproblemer. Hvis kun bevægeapparatet er ramt, rehabiliteres patienten således ofte andre steder.  
- Vi har nogle kriterier for at optage patienter. Du må fx ikke være akut syg – din tilstand skal være stabil. Hvis du har brug for respirator, skal den være indstillet og køre fornuftigt. Vi visiterer en gang om ugen – og har mellem syv og 12 henvisninger hver uge. Nogle gange har vi uheldigvis ikke plads til alle nye. Så kan patienter opleve at skulle være i en anden type afdeling i nogle uger, inden de kommer her. Det vil vi naturligvis helst undgå.
Henrik tilføjer, at han som læge er med til at fordele nogle vigtige goder og erkender sit ansvar for sundhedssystemet og for alle borgeres mulighed til at få den bedste behandling. Det indebærer blandt andet, at behovet for dyre undersøgelser og behandlinger nøje må vurderes fra patient til patient.

Kamp om sengene

Lige nu er der pres på VCR. Det prøver centret at leve op til, og man tager patienterne så hurtigt, det er muligt.
- Presset gør, at vi på VCR må tænke anderledes. Vi tænker hele tiden på at løse vores kerneopgave bedst muligt inden for de rammer, vi får udstukket. Det betyder, at vi vurderer alle vores funktioner, og at vi undertiden forsøger nyt. Vi er et fagligt stærkt center i stadig bevægelse. Vi ønsker eksempelvis at dele vores viden og kunnen med andre, så vi i fællesskab kan løfte vores samlede rehabilitering af rygmarvsskadede, forklarer Henrik og vurderer:
- Det kunne være fint, hvis man kunne levere noget af den viden, vi har, ud til kommunerne. Problemet kan her være, at vi møder kommuner, som har satset meget på rehabilitering, og andre som ikke har. Der er derfor forskel på, hvor lydhøre kommunerne er, og VCR kan jo ikke bestemme, hvordan det skal være ude i verden.

Hvor kompakt kan man genoptræne?

Når der generelt er pres på VCR, indebærer det også kortere indlæggelsestid end for år tilbage. Men kan det blive for kompakt?
- Jeg tror, en del af forklaringen på den kortere indlæggelsestid er, at vi er blevet dygtigere med årene. Vi er blevet smartere, vi har fået megen ny viden og nye tilgange til neuro-rehabilitering. Alle de ting bruger vi. Samtidig har omverdenen ændret sig, og det påvirker også måden at gennemføre rehabilitering på. Vi taler meget om det, og der er mange meninger om det. Det giver en god debat og leder til udvikling i VCR.
- Vi kan rigtig meget med rehabilitering, men der er også et krav om at få ressourcerne brugt, så vi hjælper flest mulige. Det er hele tiden er puslespil, at få tingene til at køre rundt.

Fremtiden

- Hvordan ser rehabiliteringen ud om 10 år? Svært at sige. For mange er det vigtigt at komme op at gå. Men alle rygmarvsskadede går næppe rundt om 10 år, selvom vi bliver dygtigere og dygtigere. Forskningen giver os nye muligheder, for eksempel teknologi med stimulatorer og computere. På sigt kan man måske lave nogle små mikrofibre, der kan lede impulser oppe fra hjernen og ned, vurderer klinikchefen.
- Men jeg tror stadig, vi er her om 10 år. Rehabiliteringen vil forandre sig som følge af nye teknologier, forudser Henrik Sångren og slutter:
- Men det enkelte menneskes krop, sjæl og historie vil stadig være i centrum.

…………………………………………………………………

Blå bog om Henrik Sångren

Overlæge ph.d. med speciale i almen medicin
Klinisk overlæge i Forsvaret
Afdelingslæge i Socialmedicin og Rehabilitering
Afdelingslæge på VCR (fem måneder i 2017)
Overlæge i Socialmedicin og Rehabilitering
Klinikchef på VCR siden marts 2018

51 år