Jeg betaler gerne selv for at få en større frihed

Tekst: Lotte Tobiasen, september 2012

Anne kan ikke gå særlig langt, og hun er derfor glad for sin minicrosser. Hun var egentlig ved at søge kommunen om en, men valgte at købe en selv. - Jeg skulle sandsynligvis selv betale halvdelen af crosseren, og det gad jeg ikke bøvle med. Derfor købte jeg den selv.

Det har Anne ikke fortrudt, idet crosseren gør hende i stand til at komme rundt i lokalområdet.

På samme måde tog Anne selv affære, da hun på et seminar i RYK så en smart sammenklappelig rollator. Det kan kræve særdeles gode argumenter og en stor del tålmodighed at få bevilget hjælpemidler af kommunen. Det orkede hun ikke og tog i stedet hjem og købte rollatoren selv.

Annes holdning er, at har man de økonomiske midler til rådighed, kan man lige så godt benytte sig af dem og de muligheder, de giver.

Anne pusler nu med nogle overvejelser om, hvorvidt hun skal få fat i en kørestol. Den vil hun kunne få med i bilen (en almindelig personbil), og det vil give hende endnu mere frihed. Samtidig ville hun kunne løse sit problem med, at hun ikke kan holde til at sidde for længe på en almindelig (dårlig) stol til f.eks. et foredrag.

Kort om Anne

Alder: 70
Familie: Gift og mor til tre voksne børn
Beskæftigelse: Folkepensionist
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet tetraplegi
Følger: Nedsat gangfunktion (går med rollator), føleforstyrrelser, nervesmerter og inkontinens
Rygmarvsskadens varighed: 4 år
Anne vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Anne

Nattesøvnen ødelagt af toiletbesøg

Genoptræningsophold har givet tryghed

Rygmarvsskadens begrænsende konsekvenser

Opsøg og du skal få den rette hjælp

Når informationerne udebliver