Leder: Anerkendelse
Anerkendelse
Når jeg tager en tur ned ad gågaden og møder dem, der hverver
nye medlemmer til Amnesty International, UNICEF, Danmarks
Naturfredningsforening etc., henvender de sig aldrig til mig. Det
er egentlig rart, at de ikke forsøger at appellere til min dårlige
samvittighed i håb om, at jeg vil købe aflad hos dem. Jeg har
som regel et andet ærinde, når jeg går på gågaden. Men jeg
kan alligevel ikke lade være med at tænke på, hvorfor det lige
netop er mig, der går fri hver eneste gang, uden at jeg på nogen
måde virker afvisende.
Jeg tror, det handler om min kørestol. Bevidst eller ubevidst
bliver jeg valgt fra, fordi de føler det er nemmere at henvende
sig til den, der kommer gående lige efter. Der er jo nok at vælge
mellem.
Nu støtter jeg flere af foreningerne med et fast bidrag – det er
ikke det. Jeg ser det blot som positiv forskelsbehandling, at de
ikke henvender sig til mig, fordi det fra mit synspunkt er til min
fordel. Ligesom når jeg i andre sammenhænge får mulighed for
at springe køen over, fordi jeg sidder i kørestol. Eller når jeg ikke
skal betale for min hjælpers billet til en koncert.
Men desværre sker der også en del negativ forskelsbehandling
i mange situationer. Ofte pga. ubetænksomhed. Det er
heldigvis sjældent af ond vilje, det sker. Uanset årsagen, er
det et problem at der ikke tages hensyn. Dagligt bliver vi, der
har en funktionsnedsættelse, mødt med fysiske eller mentale
barrierer. I nogle tilfælde sker det i en grad, så vi end ikke selv
tænker på at stille spørgsmålstegn ved det. Selvfølgelig er der
en grænse for, hvor meget man kan tage særlige hensyn, og
man skal vælge sine kampe med omhu. Men hvis ikke man
nogensinde gør opmærksom på, at det burde være anderledes,
så sker der ikke noget. Her skal vi også huske på, at vi er
ambassadører for en større gruppe mennesker, idet omverdenen
automatisk kategoriserer fx kørestolsbrugere som havende
samme behov og muligheder, når det gælder tilgængelighed.
Man skal selvfølgelig ikke udelukke sig selv fra at deltage, fordi
tilgængeligheden ikke er perfekt. Så er det bedre at gøre den
ansvarlige opmærksom på, at det kan gøres bedre.
Der er behov for, at vi konstant gør opmærksom på det, når
noget er uhensigtsmæssigt indrettet. For med den rette
omtanke, kan man for det meste indrette en ny café eller indgangen
til et nyt hus, så alle kan komme ind. Også på en æstetisk
måde og uden at det bliver dyrere. Nogle gange kan det
virke nyttesløst at gøre opmærksom
på det, når det allerede er etableret,
men hvis ingen gør opmærksom
på det, sker der ikke noget. Vi bliver
nødt til at reagere på det, for at få
det ændret. Få folk til at reflektere
over, hvorfor det er indrettet sådan.
I et perfekt indrettet samfund ville
der ikke være behov for nær så mange kompenserende foranstaltninger
som i dag. Hvis det var tilfældet, ville det ikke
være relevant at tale om stigende udgifter til hjælpemidler,
som tilfældet har været de seneste par år. Plus at den enkelte
person får mulighed for at leve en mere selvstændig tilværelse.
Argumentet med ”de dyre, forkælede handicappede” er skudt
helt ved siden af. Det handler om et samfund, der skal indrettes
på en måde, så alle kan deltage på lige vilkår. Det vil i sidste ende
nedsætte udgifterne til specialområdet og give flere en større
selvstændighed og langt bedre mulighed for alles deltagelse. Et
mere rummeligt Danmark til glæde
for alle.
De gode viljer har vist sig ikke at
være nok. Lad os få handicapkonventionens
tillægsprotokol ratificeret,
så det bliver ulovligt at
diskriminere os, med mulighed for
at prøve sagerne ved en domstol.
Men der kan ikke lovgives mod alle
typer af diskrimination. Ofte finder
diskriminationen sted pga. uvidenhed
eller mangel på omtanke.
Men ved at lovgive mod det, sender
det samtidig et vigtigt signal,
der på længere sigt gør omverdenen
opmærksom på, at her er en
gruppe, der har ret til at deltage på
lige vilkår med andre. Vi vil anerkendes
og ses på som ligeværdige
borgere.
Mikkel Bundgaard
formand
- Rådgivning
- Bliv medlem
- Viden
- Forum & debat
- Arrangementer
- Støt RYK
- Bilguide
- Med gangfunktion
- Anders J. Andersen
- Bliv aktiv i RYK
- Et lille rotteskridt
- Freehand - thumbs up! - 2-2001
- Fremtiden i Vest
- Helge Halvas Jensen
- Hvem kan hjælpe?
- Hvilken bil skal jeg vælge?
- Hvor går FES-forskningen hen? - 3-2000
- Jeg fik ikke handicapbil
- Jeg søger bil
- Jeg søger reparation
- Jens Helby
- Kan jeg køre bil?
- Kom i stødet
- Kunne jeg bare åbne døren
- Leder
- Leder RYK! 2-2011
- Love & regler
- Materialer
- Mikkel Bundgaard
- Praktiske oplysninger
- RYK indsamler million til stamcelleforskning
- RYK! 4-2011
- Rygmarvsskader
- Ny servicelov
- Sommerkursusgruppen
- http://ryk.dk/info-og-tilmelding-til-ryks-generalforsamling-2017-0
- http://www.altinget.dk/artikel/flertal-oensker-handicap-venlige-erhvervsuddannelser?ref=newsletter&refid=23663&SNSubscribed=true
- Stamcelleforskning
- Stamceller - myter og realiteter
- Stamceller -kroppens reservedelslager
- Styr med tungen
- Særligt for bilister med handicapbil
- Hjælp & netværk