Leder: Fortsat tilladt at diskriminere

Det var med stor spænding og håb, at jeg læste, at Børne- og socialminister Mai Mercado (K) efter lang behandlingstid stillede et lovforslag mod diskrimination af mennesker med handicap, der skal træde i kraft 1. juli 2018. Med lovforslaget forbydes det bl.a. at krænke værdigheden hos mennesker med handicap og det bliver muligt at klage over en overtrædelse.

At Danmark, som det sidste land i Norden, vil indføre en antidiskrimineringslov, må siges at være en milepæl for mennesker med en funktionsnedsættelse, der vil deltage i samfundet og leve et liv på lige fod med andre borgere. Men håbet er bekendt lysegrønt og forventningens glæde størst, og jeg kan efter læsning konstatere, at det desværre fortsat bliver tilladt at diskriminere på baggrund af handicap i Danmark, såfremt lovforslaget, som det ser ud nu, vedtages.

Et bredt flertal i Folketinget blev den 17. februar 2017 enige om, at lave en lov imod ENHVER form for diskrimination på baggrund af handicap også uden for arbejdsmarkedet i overensstemmelse med Handicapkonventionens artikel 5, men det nu stillede forslag lever slet ikke op til dette.
Handicapkonventionen og dens implementering i en dansk lovgivning har stor betydning for personer med en rygmarvsskade. Og netop der hvor lovgivningen svigter, har den manglende retssikkerhed store konsekvenser for deltagelsen i samfundslivet for vores medlemsgruppe – vi bliver med andre ord diskrimineret og er ikke sikret vores rettigheder i fuldt omfang.

For det første gælder det stillede forslag ikke diskrimination som følge af manglende individuel og rimelig tilpasning. Det handler fx om borgerstyret personlig assistance (§ 96) eller støtte til køb af bil (§ 114). Manglende individuel og rimelig tilpasning betyder, at man fx kan bevilge standardkørestole uden særlig tilpasning eller give afslag på en handicapbil man selv kan køre.

For det andet omfatter lovforslaget ikke diskrimination som følge af manglende tilgængelighed. Det handler fx om manglende adgang til eksisterende bygninger og/eller infrastruktur (tog, fly, nationale/regionale buslinjer m.v.), uagtet Folketinget i 2009 konkluderede, at tilgængelighed er en forudsætning for, at vi kan inkluderes i samfundet. Manglende fysisk tilgængelighed vil fortsat hindre lige adgang til uddannelse og lige adgang til tandlæger, speciallæger, m.v. Det vil fortsat betyde lavere uddannelsesniveau og ringere sundhed blandt mennesker med handicap.

For det tredje omfatter lovforslaget ikke de rent private forhold, hvilket gør, at staten ikke leve op til sin forpligtelse for at eliminere ENHVER form for diskrimination på baggrund af handicap.

For det fjerde har ministeren ikke intentioner om at lave én samlet lovgivning imod diskrimination på baggrund af handicap. Den nye lovgivning skal supplere den eksisterende lovgivning imod diskrimination på baggrund af handicap indenfor arbejdsmarkedet. Det giver ingen mening og skaber usikkerhed omkring retssikkerheden, når man har flere lovgivninger, der omfatter den samme form for beskyttelse, og desuden er der indbyrdes afhængighed mellem forskellige lovgivninger og/eller reguleringer.

Social – og indenrigsministeren mener bl.a., at rimelig tilpasning og tilgængelighed er sikret gennem eksisterende lovgivning eller anden form for regulering som fx bygningsreglementet. Faktum er imidlertid bl.a., at man sidste år fjernede passager i lovgivningen, der gjorde, at nybyggerier skulle have niveaufri adgang. I dagligdagen oplever vi, at det langtfra er tilfældet at tilgængeligheden sikres i tilstrækkeligt omfang, ligesom der er mangel på rimelig tilpasning. Der findes lovgivning og regulering, der er givet en vis form for beskyttelse imod diskrimination, men det er aldeles utilstrækkeligt i forhold til at leve op til konventionens artikler.

Vi hører tit, at vi skal se positivt på ”det halvt fyldte glas” frem for ”det halvt tomme glas”, men hvordan kan vi gøre det, når det betyder, at vores grundlæggende rettigheder bliver undertrykt?

Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, og det er selvfølgelig bedre end ingenting, men katastrofalt, at man tilsidesætter Folketingets beslutning om at forbyde ENHVER form for diskrimination af mennesker med handicap.

Danmark kan og skal gøre det bedre!

Helle Schmidt

formand