Leder: Patientinvolvering en vigtig brik

Patientinvolvering, brugerinddragelse, patientinddragelse … kært barn har mange navne, men vigtigst er, at vores viden om egen situation og udfordringer skal være en vigtig brik i sundhedsvæsenets beslutninger om behandling og forskning.

Forleden dag fik jeg sammen med nogle meget aktive medlemmer af RYK, en e-mail med et vedhæftet dokument fra en af de meget engagerede læger på vores område. Det var en artikel fra Sygeplejersken (1-2020) om patientinvolvering skrevet af Helle Ploug Hansen (sygeplejerske, professor og phd.).
Forfatterens budskab er, at det ikke er nok at beskrive patientinvolveringen i sig selv, når man fortæller om, hvad man har gjort og med hvilket resultat. Man skal være meget mere fokuseret på, om patientinvolveringen give et retvisende billede af virkeligheden, og om der kan være særlige forhold, som kan være med til at forstyrre billedet, fx om de mindre ressourcestærke kommer til orde, eller om der er sociale, etniske, kønslige eller seksuelle forhold, som kan have betydning for selve involveringen og dens resultat. Eller måske om man kan stole på bidrag fra organisationerne, som består af mere ressourcestærke, men som mener at tale på vegne af alle.

Artiklen satte gang i en god udveksling af synspunkter og erfaringer blandt den lille kreds af medlemmer. Der kom mange gode eksempler på projekter med og artikler om patientinvolvering. Og alle deltagere i debatten gav udtryk for, at de (ikke overraskende) er 100% for patientinvolvering.
Det var centralt i debatten, at der er behov for en debat om patientinvolvering, fx om at få flere erfaringer med og bud på inddragelse af mindre ressourcestærke medlemmer, større gennemslagskraft af bidragene inden for sundhedssektoren, hvorvidt involvering er nok til at sikre personlig og demokratisk respekt for ”patienternes stemme”, og hvordan RYK kan forbedre patientinvolvering som proces og generator for udviklingen.

Jeg tror, at det er vigtigt at dvæle lidt ved selve begrebet patientinvolvering, som godt nok fortæller noget om, at en patient skal spørges, men det siger ikke noget om, hvorvidt patientens svar i selve afgørelsen skal være afgørende, og det skulle vel ellers være selve formålet med at blive involveret. Jeg synes derfor, at der er et behov for at nuancere sprogbrugen, så det sikres, at der er tale om involvering mhp. medbestemmelse (bestemmelse).
Jeg har også den opfattelse, at når det gælder de mindre ressourcestærke, så kan og bør man altid inddrage de nærmeste pårørende, når der skal stilles spørgsmål og findes svar. De kender patienten bedst. Men når det er sagt, tror jeg, det ofte handler om, at den sundhedsperson, der skal stille spørgsmålet, ikke altid har den fornødne viden om, hvordan man reelt meningsfuldt inddrager de såkaldte mindre ressourcestærke.

For vores lille organisation, som tror og håber på, at vores medlemmer kan få større og mere afgørende indflydelse på deres egen behandling, betyder det meget, hvad det er sundhedspersoner tænker omkring målet med og nytten af at inddrage patienterne i beslutningerne.
For mig som formand for RYK er det også vigtigt, at der i sundhedsvæsnet er en anerkendelse af og forståelse for, at det er vores opgave som organisation at indsamle, strukturere og formidle medlemmernes erfaringer og ønsker, så medlemmerne bliver hørt. Disse informationer gør det muligt at justere behandlingen individuelt såvel som generelt og organisatorisk.
Det vil være til gavn for alle – uanset stærke individuelle ressourcer eller ej! Og det er vores forbandede pligt, som ansvarlig og respektfuld organisation, at sikre, at vores politik og konkrete handlinger altid er til gavn for alle, og det er og vil altid være vores etiske rettesnor.
Vi vil altid gøre vores bedste for at give den nødvendige og sandfærdige information fra medlemmerne, så de kan bidrage til en god og rigtig udvikling inden for sundhedssektoren, og så sundhedssektoren dermed kan give den enkelte nøjagtig den behandling, der er nødvendig, og som har den højest opnåelige faglige kvalitet.
Jeg vil gerne understrege, at jeg har det med patientinvolvering (eller hvad det nu kaldes), som jeg har det med demokrati: Det er det bedste vi har, indtil der findes noget bedre! Og der er ikke noget i sol og måne, der tyder på, at der er noget bedre på vej inden for de nærmeste 100 år.
Jeg håber og tror på, at inddragelsen af de enkelte medlemmer bliver større og bedre – det er trods alt dem, der ved hvor skoen trykker, selv om de ikke altid kan ”mærke det”.
Det samme, håber og tror jeg, kommer til at gælde for RYK, vores repræsentative og vidtfavnende organisation, der altid bør inddrages, når medlemmernes behandling, sundhedssektorens organisering og indsats skal udvikles i positiv retning.
Når det er sagt, ved jeg da godt, at der også kan være skyggesider ved processen om og brugen af patientinvolvering, men det må ikke overskygge det nødvendige og gode ved patientinvolvering.

Jeg vil gerne opfordre RYKs medlemmer til at bidrage konstruktivt til debatten om patientinvolvering – og jeg ser frem til at læse jeres bidrag i de kommende numre af bladet.

God debat!