Når fordommene tager over

Tekst: Lotte, november 2012

Jeg har vist aldrig fået stillet spørgsmålet direkte, men forestiller mig, at folk stiller sig selv det: - Hvorfor arbejder hun ikke? Hun ser jo ud til at kunne en masse. Jeg stiller mig det i hvert fald selv, og når den dårlige samvittighed presser på, må jeg stoppe op og sige til mig selv, at det jo slet ikke er dét, det handler om. Det handler om forebyggelse. Jeg har det jo netop godt, fordi jeg ikke arbejder.

Det er ikke fordi, jeg ikke vil bidrage til samfundet, men jeg synes, det er vigtigt, at samfundet også har respekt for, at alle mennesker har ret til et privat- og familieliv. Hvis jeg skulle være på arbejdsmarkedet, ville jeg ikke være i stand til at være en god og nærværende mor for min søn, og jeg ville ikke have overskud til at beskæftige mig med nogle af de ting, der giver mig glæde i livet. Det synes jeg ikke, er rimeligt. Jeg har jo kun det ene liv.

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs mere om Lotte

Begrænsninger skaber privilegier

Pension – et uundgåeligt valg

Frivilligt arbejde er også arbejde

Den svære start med hjælpemidler

Kørestol hjælper på selvopfattelsen

Stil krav til dine hjælpemidler

Accepter situationen, som den er

Lad os bryde tavsheden

Prutter og pokerfjæs

At slingre som en beruset – når man ikke er det

Når rygmarvsskaden overskygger det væsentlige

Tak, jeg har det skidt!

Det gode fællesskab

Den svære balancegang

Feriemålet skal vælges med omhu