Prutter og pokerfjæs

Tekst: Lotte, november 2012

Det værste er nok prutterne. De gør ikke ondt, og duften er jeg så vant til, men socialt er det et kæmpe problem, at jeg er totalt ude af stand til at holde på mine prutter. Det er ydmygende, flovt og ubehageligt, når det går galt, specielt blandt mennesker, jeg ikke kender. 

Jeg kan lidt lettere tackle det nu, hvor jeg har lægeerklæring på, at jeg ikke kan gøre for, at jeg prutter. Jeg føler mig ikke helt så dum længere, men jeg går jo ikke rundt med et skilt i panden med teksten ”Jeg er rygmarvsskadet og kan ikke styre mine prutter”. Det er derfor stadig trælst, når det sker.

Jeg er dog holdt op med at sige undskyld, for jeg vil ikke undskylde for noget, jeg ikke kan gøre for. Jeg er også blevet ret god til at sætte et ganske uanfægtet pokerfjæs op. Måske min rygmarvsskade ligefrem kan gøre mig til en god pokerspiller? 

Kort om Lotte

Alder: 40 år
Familie: Alenemor til teenager
Beskæftigelse: Førtidspensionist, frivilligt arbejde
Diagnose: Non-traumatisk inkomplet paraplegi
Følger: Smerter og spasticitet i benene samt nedsat blære- og tarmfunktion
Rygmarvsskadens varighed: 10 år
Lotte vil gerne være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt. 

Læs mere om Lotte

Begrænsninger skaber privilegier

Pension – et uundgåeligt valg

Frivilligt arbejde er også arbejde

Når fordommene tager over

Den svære start med hjælpemidler

Kørestol hjælper på selvopfattelsen

Stil krav til dine hjælpemidler

Accepter situationen, som den er

Lad os bryde tavsheden

At slingre som en beruset – når man ikke er det

Når rygmarvsskaden overskygger det væsentlige

Tak, jeg har det skidt!

Det gode fællesskab

Den svære balancegang

Feriemålet skal vælges med omhu