Rejser At rejse er at leve - Jan Jonasson

Det kan så let gå godt

Dette er en rejseskildring fra New York. Det er også en skildring om at udfordre og overvinde udfordringer og om at prøve at leve efter mottoet ”Det kan så let gå godt”.

Tekst: Jan Jonasson

Min kone, min søn og jeg venter på en taxi uden for restauranten Roberta’s. Den ligger på Brooklyn, serverer glimrende mad – og med lidt god vilje kan man sige, at den er handicapvenlig. Ret beset er det ikke en taxi, vi venter på, men en Uber. I deres app kan man bestille en bil, der kan medtage kørestole. Vi har brugt appen flere gange og har aldrig ventet mere end 15 minutter. På min kørestol er der monteret en ”Klaxon”-elmotor, som har været medvirkende til at gøre vort ophold i New York til en fornøjelse. Den har, sammen med handicapvenlige Uber-taxier, et handicapvenligt hotelværelse, handicapservicemindede fly- og lufthavnspersonaler, gjort mine bekymringer om at rejse som rygmarvsskadet til skamme.

At rejse er at leve

Min kone og jeg har altid været enige med H.C. Andersen. I mange år har vi rejst på ferie- og oplevelsesture flere gange årligt. Om vinteren gik turen til eksotiske steder, hvor varmen og gode oplevelser kunne lade vores batterier op. I en årrække var Thailand det foretrukne rejsemål. I de sidste otte-ti år er rejserne gået til Mexico og Costa Rica. Om sommeren gik turen som regel til Sydeuropa.  
Da det i sommeren 2017 stod klart for os, at vi ville få svært ved at rejse på samme måde som tidligere, gik vi i gang med at finde ud af, hvad vi så kunne overkomme. Vi ville rejse igen.  

Det kan så let gå godt

For 15 år siden mødte jeg i arbejdsmæssig sammenhæng en kollega, der havde som motto: ”Det kan så let gå godt” Jeg faldt pladask for udtrykket. Bekymringer har været en del af mit liv – bekymringer, som ofte, ikke blev til noget. Jeg tror på, at vi kan påvirke vores egne måder at håndtere de udfordringer, vi møder i livet, ved at arbejde med vores egne tankesæt.
Da jeg under mit sygdomsforløb langsomt mistede følesans fra navlen og ned – og mistede evnen til at gå og stå, var udtrykket ”Det kan så let gå godt” med til at holde mig fra de værste nedture. Undervejs i forløbet raslede lægerne flere gange med kræft-sablen. Helt frem til den endelige diagnose, Bilharziose, i juli 2017, klamrede jeg mig til mottoet.
Diagnosen var Bilharziose (sneglefeber), som jeg i øvrigt må have pådraget mig på én af vores mange rejser til Mexico og Costa Rica, og som er årsagen til, at jeg i dag er paraplegiker og relativ ny i ”faget”.

New York New York

Vores yngste søn bor og arbejder i New York. Det er dejligt for ham, og for os har det været en anledning til at besøge ham – for at kramme ham – og for at få afprøvet nye rejsemåder.
Det har ikke været svært for mig at forestille mig alle mulige slags udfordringer, som jeg ville møde på en sådan rejse. Lige fra transporten til lufthavnen, selve flyveturen, transport fra lufthavnen, hotellet, transport i NYC, museer, restauranter m.m. Køen af tænkte udfordringer er lang. I virkeligheden er de fleste til at overkomme. Fra andre rejsende paraplegikere har jeg hørt, at god forberedelse og research er den vigtigste del af en rejse.  

Og hvordan gik det så?

Selvom jeg planlagde og researchede grundigt inden rejsen, var jeg stadigvæk usikker på, om jeg ville støde på ukendte – og i værste fald uoverkommelige udfordringer. Som Peter Plys er citeret for at sige: I mange år tog jeg sorgerne på forskud – men det har jeg aldrig haft glæde af.
Et toiletbesøg lige inden vi skulle køre til lufthavnen, kombineret med en analprop og en bukseble, skulle sikre mig i de 11-12 timer, der ville gå fra afgang fra hjemmeadressen til ankomsten på vort New York hotel.  Det viste sig at fungere fint både ud og hjem. Servicen i såvel lufthavnene som i flyene var god, effektiv og venlig. En ofte forekommende fordel ved at være i kørestol er, at man kommer først i køerne – også ved indrejsetjek i NYC.
Vores søn modtog os i lufthavnen og turen hen til hotellet i Brooklyn foregik i en Uber-taxi, som kunne rumme en kørestol. Smart!
Da vi kom ind på hotelværelset, kunne vi med det samme se, at det ikke var et handicapegnet værelse. Sengene var 80 cm høje, adgang til toilettet kunne kun lade sig gøre ved at flytte de store senge (tak, søn), og badeværelset var ikke et roll-in-shower. Vi havde en del diskussioner med hotellet, som havde booket det ”rigtige” værelse ud. Vi accepterede to overnatninger i det ikke-egnede værelse (ikke lige til at overskue at skulle flytte hotel osv.).  Det ”rigtige” værelse var til gengæld velfungerende med et rummeligt badeværelse med en blød gummiliste i brusebadet, som gjorde det muligt at køre derud med badestolen. I en tankevækkende dialog med hotelmanageren fik vi at vide, at der kun var ét handicapegnet værelse, fordi ”andre gæster ikke kunne lide, at deres værelse var handicap-egnet”. 

Det gik godt med taxi

Ved transporten rundt i New York havde vi egentlig ikke de store udfordringer. Når vi ikke gik, brugte vi New Yorks udemærkede taxisystem. Taxier, som kan tage en kørestol med, kan bestilles via en app. Vi valgte at bruge Uber – det var en succes. Det fungerede hver eneste gang, vi bestilte en taxi. Ventetiden var som regel acceptabel – priserne ligeså. Subway-systemet er ikke godt nok på grund af manglende elevatorer på stationerne.  
Vi besøgte også vores nevø, som pt. bor på Princeton University med sin familie. Da de ønskede sig dansk rugbrød, tog vi en taxi fra vort hotel i Brooklyn til Grand Central Station, hvor vi købte danske rugbrød i Claus Meyers Northern Foodhall, inden vi gik hen til Penn Station. Fordi jeg er kørestolsbruger, var togbilletten til halv pris. Der var elevator ned til perronen – og togkonduktøren kom med en lille rampe hen til den del af toget, hvor der var kørestolspladser.  
Turen tilbage til Danmark gik lige så ukompliceret som udturen.  

Lidt om seværdigheder 

Dem er der mange af i New York. Vi har indtil nu kun besøgt nogle få seværdigheder – i sikker forvisning om, at vi kommer til NYC igen. 
Vi valgte en sightseeing fra vandsiden ved Midtown Ferry Terminal W.39th st. Turen er en hop-af-hop-på-tur, som varer halvanden time, hvis man bliver om bord. Det var let at komme hen til terminalen, og adgangsforholdene er fine. De høje dørtrin på båden hjalp den venlige besætning mig over.
Guggenheim-museet stod også på vores liste, og det blev en fin kunstoplevelse – og en super god kørestolsoplevelse. Gode bremser er en fordel, når man triller ned ad museets sneglegang.
Vi tog en kunstoplevelse mere og besøgte MOMA, der også har fine forhold for rullende gæster.
Brooklyn Bridge Park og Brooklyn Bridge er gode steder at køre med en kørestol – og endnu bedre, hvis man, som jeg, har en Klaxon spændt foran kørestolen.
Næste gang, vi kommer til NYC, står Empire State Building på vores liste over seværdigheder. Der er gode adgangsforhold, og man kan komme over 100 etager op.    

Kan det så let gå godt?

Det korte svar er JA. Som relativt ny paraplegiker, har det været berigende for mig at opdage, at det kan lade sig gøre at rejse til udlandet i kørestol. Jeg har også erfaret, at det er vigtigt med god og grundig research inden afrejsen. Vi er blevet optaget af, hvor nemt eller svært, det skal være. Vi er ikke interesserede i ekstremt fysisk krævende rejseoplevelser. Mere den type rejseoplevelser, som de fleste mennesker kan nikke genkendende til – og som det egentlig primært kræver god research for at kunne gennemføre.
Næste rejse bliver en biltur ned gennem Europa til Spanien. Vi er allerede gået i gang med at researche.

Jan Jonasson er 63 år gammel, gift med Susanne og tilsammen har de fire børn og tre, snart fire børnebørn. Efter et længere sygdoms- og diagnosticeringsforløb, som startede i 2015, mistede Jan sin stå- og gåevne i foråret 2017. Diagnosen fik han i juli 2017: Bilharziose.I perioden august- december 2017 var Jan indlagt på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk.

BOKS:

Forberedelserne og lidt rejseråd

Inden vi endeligt bestilte flyrejse og hotelophold, undersøgte vi begge dele grundigt. 

Fly

En direkte flyvning til NYC er klart at foretrække. Pt er det kun SAS og Norwegian, der flyver direkte. Ved at bestille i god tid – og være klar til at rejse uden for højtider og travle rejsedage – kan man finde relativt billige, direkte fly til NYC. Ved billetbestilling skal man angive, hvilken form for hjælp, man har brug for i lufthavnen. Jeg har brug for at blive kørt helt hen til mit flysæde. Som paraplegiker er jeg meget opmærksom på toiletforhold, og den relativt lange flyrejse bekymrede mig en del. Jeg måtte indstille mig på, at jeg ikke skulle ud på toiletter under den syv-otte timer lange flyvetur. 

Hotellet

For mig er det vigtigt, at hotellet er kørestolsegnet med elevator, plads på gangene og værelset samt er udstyret med et roll-in brusebad. Når man søger på de mest kendte hotel-søgemaskiner, kan man søge på handicapegnede hoteller. Ved bestilling af værelse, er det en god idé at kontakte hotellet for at sikre sig, at værelset erhandicapegnet, og at der er et roll-in shower. Når man nærmer sig afrejsedato, er det en god idé at kontakte hotellet igen for at sikre sig, at de har husket ens ønsker. Mange hoteller har nemlig kun ét handicapegnet værelse. Vi valgte desuden at investere i en transportabel bade- og bækkenstol. Den kan bruges til at rulle ud i badet med – og den kan også rulles hen over toilettet.

Transport i NYC

Jeg har en Klaxon-elmotor. Den ønskede jeg at medbringe. Den er normalt udstyret med en type lithium-batteri, som ikke må medbringes i flyet – hverken i kufferten eller i håndbagagen. Derfor investerede jeg i et rejsebatteri, der var mindre kraftigt – hvorfor vores aktionsradius med Klaxon blev reduceret fra 15-20 km til fem-otte km. Men det fik vi til at fungere for os. Bybusserne er en mulighed, da de fleste har en rampe ved indgangsdøren. Vi valgte dog ikke at bruge den mulighed denne gang.