Tarmtømning - hjælpemiddel - DIGNUM

Hjælpemiddel til toiletbesøg

- Jeg var ikke klar til at forholde mig til, at andres arbejdstider skulle afgøre, hvornår jeg skulle på toilettet, fortæller Tord Are Meisterplass, der er idemand bag et nyt norsk hjælpemiddel til rygmarvsskadede.

Tekst: Klaus Klausen Espedal

For snart tre år siden blev nordmanden Tord Are Meisterplass rygmarvsskadet i en skiulykke i hans hjembygd Sogndal i Vestlandet. I dag er han ejer af Independence Gear og idemand bag et nyt hjælpemiddel.

Begrænset af andres arbejdstid

Som patient på Spinalenheden på Haukeland i Norge fik Tord god hjælp til genoptræning. Men med en komplet skade på C6/C7 niveau var der nogle ting, som han ikke kunne klare på egen hånd.
- Når man er afhængig af assistance for at gå på toilettet, er det pludselig begrænset, hvor stor frihed man egentlig har. Jeg var ikke klar til at forholde mig til, at andres arbejdstider skulle afgøre hvornår jeg skulle på toilettet, fortæller Tord.

En enkel idé

Tord ville gerne have mulighed for selv at indføre en klyx, men hverken hos hjælpemiddelcentralen eller ved omfattende søgning fandt Tord nogen hjælp, og han besluttede selv at opfinde en løsning. I efteråret 2015 sendte Tord en tegning til studiekammeraten Carl Christian Sole Semb og Nikolai Hiorth ved Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet i Trondheim, og sammen lavede de den første prototype. Ideen var enkel med et spejl, men den fungerede ikke godt. Men det var en start, og endnu var navnet Dignum heller ikke kommet til.
- På dette tidspunkt oplevede jeg bare, at tanken om at kunne gå på toilettet på egen hånd var helt fantastisk, så vi kaldte ideen for TASD eller ”The Amazing Shitting Device”. Det var et morsomt navn, men det repræsenterede nok ikke helt, hvor alvorligt problemet føltes, ler Tord.
Ideen har siden udviklet sig med kamera, skærm, lys, opladeligt batteri og sammenfoldelige led og fået navnet Dignum.

Selvhjulpen

Vi spoler frem til maj 2017. Tord har brugt Dignum og har med hjælp fra den været helt selvhjulpen i et år. Han arbejder i en fuldtidsstilling i eget firma som geoteknisk ingeniør og har ikke haft behov for hjemmesygeplejerske, siden han tog Dignum i brug.

............

Initiativtagerne bag Dignum ønsker at løse problemet og ser mange nye muligheder med det nye hjælpemiddel.

Tekst: Klaus Klausen Espedal

Efter at have set, hvor stor frihed, selvstændighed og mestring Dignum giver, ønsker Tord Are Meisterplass sammen med sine to studiekammerater, Carl Christian Sole Semb og Klaus Klausen, der alle tre er ideudviklere bag Dignum, at give flere rygmarvsskadede den samme mulighed.
Og den mulighed har de nu fået med en samlet støtte på 1,1 millioner n. kr. fra Innovasjon Norge og Forskningsrådet i Norge til udvikling af Dignum.

Dignum testes

Det sidste halve år har projektet skudt vældig fart, og de norske rehabiliteringscentre, Sunnaas og Haukeland samt Klinik for Rygmarvsskader skal teste Dignum. Desuden er der hentet en del interessant information fra brugere, som har været med til at påvirke udviklingen af Dignum, bl.a. på LARS’ (RYKs søsterorganisation i Norge) Vinter Camp på Golsfjellet.
- Vi lærte en masse, som vi ellers ville have brugt lang tid på. Vi erfarede for eksempel, at det er helt nødvendigt at tilpasse Dignum til irrigationskatetre. Der behøves nogle småjusteringer for at gøre det mere enkelt, men det går faktisk an, som det er i dag, fortæller Carl Christian Sole Semb, der er daglig leder.
- Vi begyndte med et hjælpemiddel, som gjorde det muligt for Tord at indføre klyx på egen hånd. Dignum er i bund og grund en forlængelse af armen med et kamera i enden. Som et slags intim-multiværktøj ... Med dette i baghovedet prøver vi at nu at udvikle tilslutningsstykker, så Dignum kan bruges til at løse flere daglige udfordringer.

Nye muligheder

- Vi håber, at vi kan gøre det muligt for brugere selv at kunne indføre klyx, kateter og irrigationskateter samt stimulere og inspirere huden for tryksår. Dette er jo en slags ”selfie-stick”, men med mange flere muligheder. Egentligt sætter vi ingen grænse for hvad hjælpemidlet skal kunne bruges til, og vi vil fortsat snakke med brugerne om, hvilke hjælpemidler, de har behov for, slutter Carl Christian Sole Semb.